Web Analytics Made Easy - StatCounter
 
Konferencen 2019 er nu åben for tilmelding - Seksualvejlederforeningen
23069
post-template-default,single,single-post,postid-23069,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-child-theme-ver-1.0.0,select-theme-ver-4.5,vertical_menu_enabled,wpb-js-composer js-comp-ver-6.3.0,vc_responsive

Konferencen 2019 er nu åben for tilmelding

9.-10. maj 2019

 

Konferencen finder sted på:

Hotel Comwell

Karensmindevej 3

5500 Middelfart

 

Du melder dig til konferencen her

Husk, at du først er tilmeldt, når du har modtaget en tilkendegivelse på din tilmelding.

 

Program

Torsdag:

Kl. 9.00-10.00: Ankomst, kaffe, the og morgenmad

Kl. 10.00-12.00: Årsmøde (se særskilt dagsorden – udsendes til medlemmer)

Kl. 12.00-13.00: Frokost

Kl. 13.00-15.00: Når seksualiteten bliver en mestrings strategi hos borgere med psykisk funktionsnedsættelse v/ Hans Jørgen Jacobsen.

Vi kommer alle i kontakt med borgere med funktionsnedsættelse, som har en anderledes seksualitet, måske en lidt bizar seksualitet, og i få tilfælde en farlig seksualitet.

Uanset hvilken en af de tre muligheder, vækker det ofte store følelser og holdninger hos det pædagogiske personale, og ofte kan det blive meget svært at finde sammen omkring en pædagogisk intervention.

Hvorfor er det ofte således, og hvordan kan vi som pædagogisk personale arbejde med dette, således at der kan findes en fælles strategi som lykkes i samarbejdet med personalet?

Er der faldgruber, og i så fald hvilke, og hvordan undgår vi dem?

Kl. 15.00-15.30: Pause

Kl. 15.30-17.30: En sexarbejders historie v/ Trine

Hun har arbejdet som glædespige, men er netop stoppet i branchen. Hun vil tale om de gængse fordomme der findes i samfundet, omkring det, at være prostitueret. Hun vil tale om, hvordan det både har kostet i hendes liv at arbejde indenfor dette erhverv, men også om, hvordan det har beriget hende. Hun føler både at det har beriget hendes verden, i forhold til alt det hun har haft mulighed for, grundet dette job, men i højere grad, også alt det hun sidder tilbage med indeni. Hun vil give et bud på hendes tanker og refleksioner om, hvordan vi bedst kan hjælpe vores borgere, og også hvad vi skal være opmærksomme på, når vi vælger en glædespige. Hun vil beskrive et typisk møde, og hvad der ligger hende mest på sinde, når hun tager ud til kunder. Trine opfordrer publikum til at stille alle de spørgsmål, de måtte sidde med. Don’t be shy 🙂

Kl. 19.00: Middag og socialt samvær

 

Fredag:

Kl. 9.30-12.30: Køn i bevægelse v/Esben Esther

Esben Esther er professor i sexologi ved Universitetet i Agder, har egen lægepraksis og er selv transkønnet – Et øgende antal, inklusive børn og unge, søger selv, eller via sine værger, om hjælp til at bekræfte en kønsoplevelse, som ikke er i overensstemmelse med deres ydre kønsorganer.

Fænomenet har haft mange navne lige fra eonisme til transvestitisme til transseksualitet, og til det foreløbigt endelige: kønsinkongruens.

Frem til nu, har det været psykiatriens ansvar, at tilbyde sundhedshjælp til denne gruppe mennesker, men med det nye ICD11, vil fænomenet ikke længere befinde sig i kapitlet for mentale forstyrrelser, hverken hos børn, unge eller voksne. Snarere oprettes der et nyt kapitel i diagnosemanualen: Tilstande med betydning for seksuel sundhed.

Jeg selv, har aldrig oplevet børn, unge eller voksne med kønsinkongruens som ”forstyrrede”, men i stedet set dem som nogen, som forstyrrer mange andres verdensbillede, hvad angår køn.

I oplægget ”Køn i bevægelse” vil jeg beskrive både arbejdsmåde og udbytte af en positivt kønsbekræftende tilgang til fænomenet, som ikke længere kan kaldes syge.

Kl.12.30-13.30: Frokost

Kl. 13.30-15.30: Kollegial inspiration ift. at holde oplæg som seksualvejleder v/ Marlene Qvist Simoni, selvstændig seksualvejleder

Der har været et ønske om at høre et oplæg og den vej igennem blive inspireret til egen praksis ift. at holde oplæg.
Marlene vil derfor præsentere os for et af hendes mange oplæg for forældre til børn og unge med særlige behov – ikke med fokus på indholdet, men primært med fokus på selve formen og de virkemidler, der bruges i formidlingen.
Marlene holder primært oplæg for forældre, fagprofessionelle og studerende både i forhold til børns seksualitet og i forhold til mennesker med særlige behov.

 

Du kan tilmelde dig konferencen fra d. 01.04.2019

Deadline for tilmelding er d. 21.04.18

Pris for medlemmer: 2.950,- kr.

Prisen er inkl. overnatning og forplejning

Pris for andre: 3.450,- kr.

Bemærk: Du er først tilmeldt når du har modtaget en tilkendegivelse på din tilmelding.

Tilmelding her

 

Bekræft du ikke er en robot.